For 100 år siden troede mange eksperter at fremtiden ville give mindre arbejde (grundet velstand og teknologiske fremskridt) – Ford var en af de første der satte arbejdstiden ned til fem-dages arbejdsuge. I 1960erne udgav det amerikanske senat en rapport der forudsagde en 14 timers arbejdsuge i år 2000. I stenalderen og blandt naturfolk i dag var/er det almindeligt med blot 15 timers arbejdsuge. Omkring 1850 havde engelske arbejdere en arbejdsuge på ca 70 timerNu er arbejdstiden nedsat til ca 40 timer om ugen – man samtidigt er der dobbelt så mange i arbejde (kvinderne). Videnssamfundet: for 100 år siden fik 300 danskere en kandidatgrad – 2015 blev der uddannet 26.494 fra 843 forskellige uddannelser.
Iflg. Gallup 2013 :
- 13% af medarbejderne i vest Europa er engagerede i deres arbejde
- 63% er ikke
- Og 24% er ‘aktivt uengagerede’
En amerikansk undersøgelse viser at vi i snit surfer 8.3 arbejdstimer om ugen efter private ting
Vores arbejde er meningsløst:
- YouGov 2015: kun 50% af briterne mener deres arbejde gør noget meningsfuldt i verden
- Harvard business review, 2013: 50% mener at deres arbejde er uden betydning og uden mening
Professor David Graeber opfinder i 2013 begrebet bullshit job – om jobs uden mening – om at have travlt uden at lave noget nyttigt.
Vi går ikke på arbejde for at lave noget, men for at have et arbejde
Der er 4 slags tomt arbejde
- Driveri
- Pseudoarbejde
- Rationelt versus fornuft (det rationelle bliver irrationelt)
- Teknikker og teknologier (eksempelvis test og kontroller) kan virke selvforstærkende
Den rationelle accelerations irrationalitet:
- Efter at have fået vaskemaskine, bruger vi mere tid på at vaske (vasker oftere)
- Vi brugere mere tid på transport efter vi har fået bil (kører længere)
- Emails kræver langt mere af vores tid end gammeldags brevpost gjorde
Parkinsons lov: Arbejdet udvider sig, indtil det tager den tid der er afsat til det. Loven er efterfølgende valideret ved flere forsøg.
Martin Luther: Arbejdet bør være et kald og et forsøg på at hjælpe andre
Netflix er gået den anden vej og har skåret kraftigt i HR afdelingen. Færre regler og politiker – mere frihed under ansvar (https://hbr.org/2014/01/how-netflix-reinvented-hr)Topleder og tidligere kommunal direktør udtaler: jeg har aldrig haft behov en en politik/strategi men har lavet mange af dem. Mener f.eks. af en sygefraværspolitik er spild af tid – brug hellere ressource på at skabe trivsel.
Det vigtigste er at se godt ud – at være bedre end de andre. Kvantitet fremfor kvalitet. Det ses f.eks. på uddannelser hvor det vigtigste er at få mange igennem på kort tid – det er ikke vigtigt om de lære noget. (Se bl.a. undersøgelse af Arum og Roska). Det er et nulsumsspil hvor alle sammenligner sig med alle. Undersøgelse fra fagforeningen CA: 90% mener de spilder deres tid i møder.En gennemsnitlig leder bruger 17 timer om ugen på møder. Hos IIH Nordic har de 4 dages arbejdsuge og sat default mødetiden i Outlook ned fra 1 time til 20 min. (Parkinsons lov brugt omvendt) her er omsætningen steget i takt med at arbejdstiden er gået ned. Samtidigt er der færre sygedage og mindre stress. Pomodoro teknik: Sæt æggeuret på 25 min og arbejd fokuseret og målrettet i den tid.
Undgå pseudo:
- Less is more (lav ikke store komplekse løsning eller flere regler og politiker, procedure for at løse små problemer. Gør som Netflix)
- Lad være med at efterligne andre
- Kom lidt ned på jorden – fremelsk kvalitet og grundighed fremfor prestige og status
- Vær kritisk – sig gerne fra
- Spild ikke andres tid (cc mails, møder, etc.)
- Betal for resultatet og ikke for timerne/tiden
- Hav tillid til medarbejderne. Giv dem frihed under ansvar og drop kontrollerne.
Kontrol for kontrollens skyld. Så har vi ryggen fri. Når der er fejl og svindel kan vi sige “alle regler og procedure er fulgt”. Vi har haft en auditeringseksplosion, bl.a. beskrevet af Michael Power i bogen “The Audit Society” hvor han i øvrigt konkludere at det er spild af penge, der blot skaber falsk tryghed.Vi bliver målt på aktivitet og ikke på effekt.Undersøgelser viser at socialrådgivere bruger 82% af deres tid på registrering.
Mange ledere fejler eklatant: se side 249/billedeFlere forskere konkludere: Ledelseskurser har ingen effekt
Krav til lederen
- Skal have autoritet og tage konsekvensen. Skal tage beslutninger selv og ikke spilde medarbejdernes tid med workshop hvor resultatet er givet på forhånd
- Skal være fagperson og menneskeleder og ikke generalist (lad en IT person med lederegenskaber blive CTO og ikke CFO). Og han skal blive på gulvet hvor tingende foregår og ikke gemme sig bag rapporter og kpi’er
- Der skal være færre ledere (Bornholms kommune har fjernet halvdelen)
- Chefer skal belønne kritiske medarbejder der tør at sige fra og stille spørgsmålstegn til deres pseudoarbejde og bullshit
- Alle skal måles på resultater og ikke processer
- Lad medarbejderne være i fred
- Slip kontrollen og frigør kreativiteten
Borgerløn: Hvis alle overførselsindkomster og administrative udgifter hermed, omlægges til borgerløn, så er der 100.000 kr. til hverAlle undersøgelser og forsøg viser at borgerløn er en god ide og at vi stadig gerne vil arbejde og bidrage med noget meningsfyldt.
Relatede bøger
- Steve McKevitt har skrevet bogen ‘City Slackers’ : I den moderne reklameindustri er det utroligt nemt at foretage sig ingenting og tilmed blive fyrsteligt belønnet for det.
- Bogen ‘Hacking Work’ er fuldt med eksempler på tåbelige koncern procedure og regler – samt måder at omgå dem på. (Af Bill Jensen og Josh Klein)
- ‘The Dilbert Principle’ en ledelsesbog af Scott Adams: Om de mange stillinger der er ‘et niveau væk’ (som når du taler om kunder i stedet for at tale med kunder)
- Cal Newport: Deep Work – rules for focused success in a distracted world.
- Corinne Maier: Goddag til dovenskaben
- David Bolchover: the living dead – switched off, zoned out, the shocking truth about office life
- Barry Schwartz: Why we work. (Konklusion: arbejdet skal give mening)
- Nina Holm Vohnsen: The absurdity of bureaucracy
- Jeffrey Pfeffer: Leadership bullshit
- Andre Spicer og Mats Alvesson: The stupidity paradox
- Bertrand Russell: en hyldest til lediggang (1932)
