Kritisk tænkning – at tænke over egen tænkning – at være skeptisk overfor alt. Det er den bedst sikring mod misinformation, pseudovidenskab, fake news, konspirationsteorier etc. Vær altid åben overfor mulighed at du selv tager fejl. Spørg for at forstå.
Bemærk forskel på at være skeptisk og blot fornægte (der er altid to sider af en sag: det er sundt at være skeptisk for augmenter fra begge sider – men usundt hvis du fornægter den ene side og blankt acceptere den anden side)
Vores hjerne er fra stenalderen og har ikke opdateret til det moderne samfund.
Tænke processen er 2 delt
- Intuition: hurtigt og ubevidst
- Fornuft og refleksion: grundigt og bevist, logik
System 1 kan fejle:
- Kritik, ulykke og dårlige nyheder vejer tungere end tilsvarende ros, lykketræf og gode nyheder
- Vi ser mønstre og sammenhæng selv hvor der ingen er (gamblerens fejlslutning)
- Vi anser automatisk 2 begivenheder for kausalt forbundet hvis de sker umiddelbart efter hinanden
- Vi overvurderer sandsynlighed for ting der er nemme at forestille sig (hajangreb,)
- Vi opsøger information der bekræfter vores forudindtaget overbevisning
Samt et utal andre fejl, som dog alle gav mening for 100000 år siden
Mennesket er et flokdyr. Vi er stærkere sammen end på egen hånd. Vores identitet afhænger i vid udstrækning af de grupper vi tilhører (familie, nationale, etniske, religiøse, politiske)
Vi favorisere medlemmer fra egen gruppe på bekostning af de fremmede. Selv spædbørn skelner os fra dem
Stammetænkning. Vi vil være en del af stammen og derfor tænker og agere vi ligesom de andre
Hjernen
Vores kapacitet er begrænset – så vores hjerne effektivisere ved at generalisere, kategorisere, stereotypiserer. Samtidigt bliver der løbende ryddet op og vi glemmer (og paradoksalt nok, kan vi huske ting der ikke er sket / falske erindringer).
Alle indtryk (fra sanser som hørelse og syn) kommer igennem et filter og bliver fortolket og matchet op mod tidligere indtryk.
Den endelige visualisering i vores bevidsthed kan derfor ligge langt fra virkeligheden. Derfor er skeptisk nødvendigt. Vi oplever ikke verden som den er – men som det var fordelagtigt for vores forfædre (jæger samleren)
Demokrati og politik
Hjørnestenen i et moderne demokrati er en oplyst befolkning, der kan træffe informerede beslutninger. Kombinationen af vores ønske om at tro på noget fantastisk samt internettets hurtige spredning af en overflod af misinformation, myter og pseudovidenskab kan være en katastrofekurs. Undersøgelse viser at 20% af danskere tror at drivhuseffekt er skabt af atomkraft og 15% tror solen er i kredsløb om jorden.
Demokrati
– Politik er kursen- videnskab er fartøjet
– Pressen ser politik som en sportskamp og kigger mindre på hvad der er godt for landet
– Verden har aldrig været et bedre sted – men kun 8% af os ved det – medierne fortæller kun de dårlige nyheder (som sælger bedst).
Politikerlede er bl.a. skabt af pressen
Carl Sagan: “Vi har arrangeret en civilisation, hvori de mest grundlæggende elementer – transport, kommunikation og alle andre industrier; landbrug, medicin, uddannelse, underholdning, beskyttelse af miljøet; og selv afgørende demokratiske institutioner såsom at stemme – i den dybeste forstand afhænger af videnskab og teknologi. Vi har også arrangeret det således at, næsten ingen forstår videnskab og teknologi. Dette er en opskrift på katastrofe. Vi slipper måske godt fra det på den korte bane, men før eller siden vil denne sprængfarlige blanding af uvidenhed og magt eksplodere i ansigtet på os”
Videnskab
Videnskabens grundprincipper
- Videnskab er simpel (det er oftest den simple forklaring der er den rigtige) (færrest ubegrundede antagelser)
- Anekdoter tæller ikke som beviser
- Bevisbyrden følger med påstanden
- Bevisernes mængde og kvalitet skal stå mål med påstandens ambition
- En videnskabelig hypotese skal kunne be eller afkræftes
- Videnskabelige resultater skal være gennemsigtige og skal kunne gentages
- Videnskaben kan være intuitionsstridig
Hyppige fejlkilder og faldgruber i menneskelig tænkning:
- Forveksling mellem korrelation og kausalitet
- Forveksling mellem relativ og absolut statistik
- De små tals statistik jm89
- Kirsebærplukning
- Vi overvurdere egen viden (Dunning Kruger effekt)
Se mange flere her
Konspirationsteorier
Undersøgelse viser at halvdelen af danskerne tror på mindst en konspirationsteori. Tilliden er dalende, til politikere, retssystem, samfund, virksomheder – bl.a. grundet medierne og fake news på de sociale platforme. Dette skaber grobund for marginalisering, radikalisering og konspirationsteorier. Konspirationsteorier giver udtryk for et land i krise
Økologi
Økologi er ikke kun godt:
- Lavere udbytte + flere sygdomme = der skal bruges mere landbrugsjord
- Er ikke bevisligt sundere end konventionelle fødevarer
- Fødevarestyrelsen: mængden af sprøjterester i danske fødevare udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko
- Økologiske dyr lider i højere grad af skader, parasitter og sygdomme
